Fødselsberetning


Under graviditeten fik jeg i forbindelse med dyrkning af en urinprøve hos lægen konstateret Streptokok B-bakterier. Derfor skulle jeg i forbindelse med fødslen have penicillin-drop for at forebygge infektion hos babyen, da det - i sjældne tilfælde - kan give meget alvorlige problemer for barnet. Droppet skal gives minimum 2 gange med 4 timers mellemrum. Eftersom jeg ved de andre 2 fødsler har født hhv. 4 timer og 2,5 timer efter første ve, gav det jo ikke de bedste odds for, at det skulle lykkes at nå 2 portioner penicillin.... Efterhånden som fødslen nærmede sig, og plukveerne tog til, var det derfor et voldsomt stressmoment, at jeg skulle forsøge at "spotte" fødslen under tidlig opstart i stedet for bare at gøre, som jeg plejede.

Fredag den 4/11 (40+5) begyndte jeg at få veer ved frokosttid, og de var regelmæssige med cirka 5 minutters mellemrum. Det var dog ikke nogen, der rigtigt rykkede igennem, men vi besluttede alligevel at tage en tur på FG. Ved ankomsten var jeg 2-3 cm åben, så jeg blev indlagt og fik første portion penicillin. Imidlertid blev veerne uregelmæssige og tog ikke til i styrke. Vi overnattede i fødestuen, og jeg nåede at få 3 gange penicillin-drop, men selv om veerne på et tidspunkt var nede på 2-3 minutters interval, havde de ingen effekt, for jeg åbnede mig ikke yderligere. JM'erne ville gerne prikke hul på vandet, men det sagde vi nej tak til, da vi gerne ville undgå igangsættelse og afvente, at fødslen gik i gang af sig selv. Så om morgenen tog vi hjem igen.

Mandag den 7/11 (41+1) var jeg til 41-ugers tjek, og både scanning og CTG viste, at alt var helt fint, og vi drog derfor hjem med en ny tid til tjek 2 dage senere.

Sidst på eftermiddagen fik jeg imidlertid igen veer med ca. 5 minutters mellemrum, og jeg syntes, at de begyndte at bide lidt mere. Så vi tog ind til tjek igen. Da jeg kom ind på FG, gik veerne imidlertid i stå igen - endnu engang! - og jeg var stadigvæk kun 3 cm åben... :-( Jeg fik så kørt en kurve igen, og denne gang mente de ikke, at den så så flot ud mere. De syntes, der var nogle unormale dyk og frygtede, at hun var ved at være lidt stresset derinde, og at der måske alligevel var ved at være problemer med moderkagen. Det, syntes vi, lød lidt mærkeligt, når alt havde set superfint ud om formiddagen, så vi var stadigvæk meget i tvivl, om vi skulle sige ja til igangsættelse eller afvente noget længere tid. Vi gik derfor nedenunder og fik lidt at spise og sad længe og snakkede for og imod....

Tilbage på FG et par timer senere fik jeg kørt en kurve igen, og også her lå basislinjen lidt lavere end om formiddagen. Den JM, der tog sig af mig denne gang, viste sig at være en, vi kender fra vores børnehave (lille verden - jeg anede ikke, at hun var JM ). Men hun anbefalede også, at jeg fik taget vandet og fik tøsen ud, så det valgte vi så til sidst at sige ja til.

Kl. 22:30 fik jeg første dosis penicillin og fik samtidigt taget vandet (som iøvrigt var fint klart). I løbet af en time begyndte veerne og tiltog gradvist i styrke. I mellemtiden var jeg blevet "overtaget" af den JM, jeg har gået hos under graviditeten, og som jeg har været rigtig glad for, så det var bare perfekt. Hun mente iøvrigt, at de andre havde fejlfortolket ctg'en, og at der ikke var noget i vejen, men nu var det hele jo sat i gang....

Og så kørte det ellers derudad med veer, der bare tog til i hastighed og styrke....

Kl. 02:05 fik jeg begyndende pressetrang, men jeg fik besked om ikke at presse aktivt endnu, men lade kroppen styre det selv. Jeg var nu fuldt åben, og det var et kapløb med tiden at nå anden dosis penicillin, men vi nåede det lige akkurat (JM snød lidt og gav den en smule for tidligt)

Kl. 02:30 kunne jeg ikke længere lade være med at presse, og 7 minutter og 2-3 presseveer senere var hun født - på trods af at hun var stjernekigger lige som sin storesøster og også havde skuldrene på tværs....

Hun kom straks op på min mave og efter at have hostet lidt fostervand op, skreg hun flot og var helt fin. På grund af vægtscanningerne var jeg meget nysgerrig efter at få at vide, hvor meget hun vejede, og det viste sig, at scanningerne faktisk havde været meget præcise. Hun vejede "kun" 3650g og var 52 cm lang.

Så alt i alt endte det alligevel med at blive en god og hurtig fødsel, som det plejer. På trods af en træls optakt og mange bekymringer inden....

Efterfølgende var lillesøster og jeg indlagt på barselsgangen i 2 døgn, fordi hun pga. streptokok-risikoen skulle observeres i 48 timer for evt. tegn på infektion. Det var 2 lange dage både for mig og for resten af familien derhjemme!

De første dage efter hjemkomsten var hun noget påvirket af gulsot og tabte sig en del, fordi hun var for træt til at spise nok. Men efter et par dages "tvangsfodring" hver 2. time kom hun tilbage på fødselsvægten, og da hun rundede 2 uger, rundede hun samtidigt 4,5 kg :-)